VG Galla 2027
Velkommen til Gallafest!
Velkommen til Gallafest!
Fredag den 30. april 2027 afholdes årets Gallafest på Vestfyns Gymnasium.
Vi starter præcis kl. 19.30 med underholdning.
Hovedindgangen åbner kl. 18.00 og der lukkes for adgangen til aftenens underholdning kl. 19.30, så kom og find en plads i god tid. Hvis man kommer senere, kan man forfriske sig i studiecentret, hvor baren er åben. Underholdningen forventes afsluttet ca. kl. 20.15. Der vil være reserverede pladser til 3.g.
Derefter er der eksotiske barer, livemusik, diskotek og ikke mindst 3g’ernes Les Lanciers. Festen slutter kl. 01.30.
Festen er åben for tidligere elever, nuværende elever (med 1 gæst) og forældre. Elever fra Det Blå Gymnasium har også adgang.
Billetprisen er 100 kr. Billetter sælges kun i forsalg. Billetter til nuværende elever, gæster og forældre vil kunne købes via link til billetsystem på Lectio under punktet ”Aktuel information”.
DBG-elever kan købe billetter via link til billetsystem på deres Lectio.
Tidligere elever vil kunne købe billetter via link. Link kommer tættere på datoen.
Vi glæder os til at se jer til en festlig aften
Søren Hjelholt Hansen
Rektor